Nye instagram features

Nye features

Har du set de nye features på Instagram?

Der er sket en del på Instagram det seneste år. Som altid er nogle features mere interessante og brugbare end andre.

Jeg har forsøgt at samle nogle af dem, som jeg er blevet glad for, og som jeg tænker, du som virksomhed på sigt kan få både gavn og synlighed af:

  1. Instagram fungerer i stigende grad som en søgemaskine.
    Derfor skal det være tydeligt i profilnavn, bio, captions og selve indholdet, hvad virksomheden handler om. Tænk mere i hvad du skriver i captions end i hashtags. Brug dog stadig få, præsice hashtags og betragt dem som supplerende metadata.
  2. Nu kan du med Reposts nå endnu længere ud.
    Du kan reposte offentlige opslag og Reels. Det interessante er, at repostet indhold kan blive anbefalet til den persons følgere, som reposter – også selvom de ikke følger den oprindelige profil. Marketingsmæssigt er det interessant – og prøv at tænke ” Er dette værd at reposte?” som et ekstra kriterium, når du producerer opslag.
  3. Tekst og undertekster på video.
    Mange videoer bliver mødt uden kontekst. Brug derfor tekst på videoen og undertekster, så budskabet forstås med det samme. (ikke noget nyt, men vigtigt, da der kommer flere videoer op i feedet). Edit funktionen bliver bedre og bedre…
  4. Opslag med både billeder og video.
    Har du en businessprofil kan du nu lave opslag med både billeder og videoer. Dette var tidligere kun tilgængelig på private profiler. En feature, jeg er vild med….
  5. Mål mindre på likes – og mere på adfærd
    Når du vurderer et opslag, så kig ikke kun på:
    ❤️ Likes.
    Se også på: Delinger · Gemninger · Kommentarer · Profilbesøg · Følgere · Klik · Reel-visninger/retention. Et opslag med 40 likes og 15 delinger kan sagtens være mere værdifuldt end et opslag med 150 likes og ingen videre handling., men det afhænger selvfølgelig af dine mål.

Billedet er AI genereret

Flere nyttige tips

Få nye og nyttige tips i din indbakke

Vi spammer dig ikke!
Læs vores privatlivspolitik for mere information.